SønderjyskE havde søndag mulighed for at lukke finaleserien mod Esbjerg Energy med en hjemmesejr, men det forhindrede vestjyderne med en sejr i Vojens, hvorfor kamp 6 spilles i morgen tirsdag kl. 19.30 i Granly Hockey Arena:
- Serien er IKKE slut endnu. Vi spiller stadig og næste kapitel er på vores hjemmebane. Vi spillede en god kamp søndag og nu venter der endnu en udfordring, når kamp 6 spilles. Vi glæder os over, at kampen spilles på vores hjemmebane. Det er altid en fordel. En fordel i forhold til at skifte sidst, spille i vante omgivelse og ikke mindst spille foran egne fans, konkluderer cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy.
- Publikum fungerer som en syvende mand på isen og bidrager til at lægge pres på omgivelserne. Og jeg forventer, at der igen er mange folk i hallen. Der bør være en fordel, som vi skal formå at udnytte. Vi kender konditionerne. Vi har brug for at vinde kampen, og det har været detaljer, som afgjorde kampene, så vi ved, at vi skal holde hovedet koldt og træffe de rigtige valg.
SønderjyskE har tre sejre i finaleserien mod Esbjerg Energy. Vestjyderne hentede tirsdag den anden sejr, da Energy besejrede sønderjyderne med 4-2 efter en god indsats. Stillingen er derfor 3-2 i kampe til SønderjyskE.
- Jeg var egentligt også tilfreds med indsatsen fredag i Esbjerg, hvor vi tabte med 2-1 efter en lige kamp. Her gives dog ikke point for den kunstneriske indsats og vi er ikke tilfredse med udbyttet. I slutspillet udgøres forskellen mellem succes og fiasko af hvem der vinder kampen og hvis SønderjyskE vinder en kamp, er de mestre. Derfor skal vi vinde tirsdag aften i Esbjerg og satser på at fremtvinge en altafgørende kamp 7.
- Jeg mener, at SønderjyskE-målmand Mattias Pettersson formåede at ”stjæle” sejren fra os sidst vi spillede i Esbjerg. Han spillede formidabelt, men det gjorde begge målmænd. Disse kampe handler om marginaler og sejre, og fredag havde vi ikke marginalerne med os og derfor glippede sejren. Det er absolut nødvendigt, at vi får ændret det i tirsdagens kamp., fortsætter Energy-coachen.
Phillip Schultz blev dobbelt målscorer for Esbjerg søndag eftermiddag i Vojens. Josh Winquist og Philip Larsen scorede hver én gang i kamp 5.
- Da vi havde bragt os foran med 4-0 i søndagens kamp var det vanskeligt for SønderjyskE at komme tilbage med 15 minutter igen af kampen i Vojens. Her trak Seldrup i vores mål det længste strå i duellen med SønderjyskE, selv om de fik reduceret. Og så kan jeg gentage mig selv. Det er resultatet der tæller, ikke mindst i slutspillet og serien lever stadig.
- Og det bliver stadig vigtigere, ikke at give dommerne muligheden for at idømme os udvisninger. Vi har brugt mange kræfter gennem kvart- og semifinaleserierne og vi står nu overfor kamp nummer 20 uden mange pauser. Derfor skal vi bruge kræfterne rigtigt og træffe de gode valg. Det kan næppe være en hemmelighed, at mange har brugt en del energi, slutter Jason Jaspers.
Foto: Niels Husted