De mange isligaer der ligger stille på grund af Covid-19 betyder, at Esbjerg Energy kan byde velkommen til den nordamerikanske back Wiley Sherman.

Med en flot sæsonstart har Esbjerg Energy ikke været aktiv på spillermarkedet, men i disse tider opstår der situationer, hvor vores netværk af såvel scouts som agenter og klubber pludselig byder på muligheder. Sådan en mulighed var Adam Cracknell, unge Chase Stillman og nu den-25 årige Wiley Sherman, fortæller Energy-formand Søren Mathiasen.

Wiley Sherman kommer til Danmark som Freeagent fra NHL-klubben Boston Bruins, hvor han har optrådt i AHL. Aftalen er kommet i stand på en trist baggrund, hvor alle hungrer efter at komme i gang, og for Wiley er det vigtigste at spille ishockey - uanset hvor. Han kender et par af de øvrige spillere i Esbjerg Energy og har hørt godt om klubben og organisationen, så det krævede ikke megen dialog, inden Wiley sad i flyveren over Atlanten.

'For os betyder Wileys ankomst, at vi kan øge såvel top som bredde på holdet uden at øge de økonomiske rammer i væsentlig grad', beretter Energy-formanden. 'Vores netværk til verdens bedste liga udvides, og Esbjerg Energy ser frem til at gøre Wiley til en del af spillertruppen'.

Også Wiley Sherman glæder sig til at komme i gang, 'I'm very happy to be here, and I'm excited to try out the larger ice here ind Europe than in North America. I know a couple of the guys on the Energy team, and look very much forward to this opportunity to play hockey'.

Det forventes, at Wiley Sherman får debut ved Esbjerg Energys næste kamp, som er hjemme i Granly Hockey Arena d. 12. november kl. 19 imod Aalborg Pirates.


Nordamerikansk talent til Esbjerg IK Nielsen og Cracknell i hopla, da Esbjerg igen slog Herning