Julesulet får næppe lov til at sætte sig på Esbjerg Energys Metal Liga-spillere, for allerede i morgen skulle Energy-gutterne have været til Herning i Kvik Hockey Arena, hvor Herning Blue Fox skulle tage imod.

MEN KAMPEN I MORGEN ER AFLYST – METAL LIGAEN SKRIVER FØLGENDE:

Endnu en kamp i Metal Ligaen må desværre aflyses grundet for mange Corona-smittede i en af trupperne.

Det drejer sig om morgendagens kamp mellem Herning Blue Fox og Esbjerg Energy. Hjemmeholdet har ramt smittetallet på syv i truppen, og det betyder efter turneringsreglementet, at pointene fordeles ligeligt mellem de to hold, der dermed hver får tildelt 1,5 point. 

Det oplyser ligachef Kim Pedersen.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tirsdag før jul besejrede Esbjerg Energy Herlev Eagles i Granly Hockey Arena med 6-0 i en kamp hvor Brady Shaw, Rasmus Bjerrum, Felix Scheel, Søren Nielsen, Wiley Sherman og Charles Corcoran scorede for vestjyderne.

- Vi levede op til de forventninger, som vi stiller til hinanden i hjemmekampen mod Herlev. Vi har et mål om at forsvare vores hjemmebane, og det lykkedes vi med. Vi skal også besejre holdene under os i tabellen, og det lykkedes, fordi vi er bevidste om, at der ikke findes lette kampe, og at vi skal yde 100 procent i mindst 60 minutter, fortsætter Energy-coachen.

- Vi har tilladt spillerne at holde tre dages juleferie. Ferien blev nok heller ikke dårligere af, at vi gik på ferie med en sejr over Herlev. Men spillerne er tilbage med et smil på læberne og med ny energi, så det er da specielle forhold at arbejde under.

- Desværre blev Adam Cracknell kaldt tilbage til Edmonton for at deltage i en ”camp”. Han var en gevinst for holdet i den tid han var her, og jeg kan håbe på, at han kommer tilbage. Nu skal spillerne se det som en mulighed for at rykke op i hierarkiet på holdet og få nye chancer, slutter Jason Jaspers. 

Esbjerg Energy er nummer to i Metal Ligaen med 55½ point efter 25 kampe.

Foto: Niels Husted


Optimistiske sønderjyder udfordrer Energy! Søgaard lukkede af, da stærkt Esbjerg-kollektiv slog Herlev