Esbjerg Energy forlænger aftalerne med de to 21-årige forward Andreas Grundtvig og Valdemar Ahlberg. Hermed fortsættes arbejdet med udviklingen af yngre spillere.

- Udviklingen af unge spillere har været en prioritet i de syv første år hos Esbjerg Energy, og det vil også i årene fremover være et fokuspunkt hos os. Vi ser de to forlængelser, som et led i arbejdet med udvikling af spillere, fortæller formand for Esbjerg Energy, Søren Mathiasen.

Andreas Grundtvig er født og opvokset i Hørsholm. Han spillede oprindeligt i Rungsted men skiftede til Rødovre, hvor han efter nogle sæsoner debuterede i Metal Ligaen. Den 180 cm. wing har repræsenteret Danmark til både U18 og U20-slutrunder og kom til Esbjerg i sommeren 2017.

- Allerede før Andreas Grundtvig valgte at skifte fra Rødovre til Esbjerg havde jeg fulgt ham gennem flere år. Han er energisk, hårdtarbejdende og en teknisk dygtig spiller, som udnytter sin speed og aggressivitet.

- Andreas Grundtvig har fortsat udviklingen siden han ankom til Esbjerg. Trænerteamet viste ham en stadig større tillid og jeg ser frem til at følge udviklingen i den kommende tid, fortæller Energy-formanden.

Andreas Grundtvig har spillet 135 kampe for Esbjerg Energy. Han har scoret 11 mål og er noteret for 31 point.

Valdemar Ahlberg er født i København, og spillede som ung i Gentofte. Som 15-årig rejste han til Linköping hvor han spillede svensk ungdoms ishockey. To år senere gik turen til USA, hvor han efter yderligere to sæsoner valgte Esbjerg. Den 188 cm. høje forward har repræsenteret Danmark til en U20-slutrunde.

- Valdemar Ahlberg havde udelukkede spillet juniorhockey før han sidste sommer ankom til Esbjerg. Han blev vist en del tillid og fik en del spilletid og håndterede senior-ishockeyens nye udfordringer flot i sidste sæson.

- Fysisk har Valdemar Ahlberg et stort potentiale, som kan videreudvikles gennem vedholdenhed, hårdt arbejde og disciplin. Det bliver spændende at følge den videre udvikling i den gule trøje, slutter Søren Mathiasen.

Valdemar Ahlberg spillede sidste sæson 48 kampe for Esbjerg Energy. Han scorede seks mål og blev samlet noteret for 15 point.


"Gentofte-sagen": Ligaforeningen bakker Licensudvalgets arbejde op Thomas Lillie er ny keeper hos Esbjerg Energy