Den 21-årige Esbjerg-Forward Sebastian Skovning "napper" endnu en sæson i den gule Esbjerg-trøje

Sebastian er en af vores yngre spillere, som hvert år bliver en mere og mere etableret del af holdet. Vi har store forventninger til ham, for han er en klog spiller, som kun vil blive bedre og bedre

- Sportschef Philip Larsen, Esbjerg Energy

Den 177 cm høje forward, der både kan benyttes som wing og center, er født og opvokset i Esbjerg. Han debuterede i sæsonen 2023/2024 og har spillet 129 kampe i Metal Ligaen, hvor det er blevet til syv scoringer og i alt 16 point.

 

“Det er megafedt at være en del af Energy-mandskabet. I den seneste sæson spillede jeg mere i forhold til de første år, og jeg følte mig i endnu højere grad som en del af Esbjerg-holdet. Mere spilletid og et større ansvar giver mig bedre muligheder for at udvikle mig. Og en plads med mere rutinerede spillere i kæderne giver mig mulighed for at lære endnu mere”, forklarer Sebastian Skovning.

Spilletid er noget, man skal gøre sig fortjent til. Jeg skal arbejde hårdt, og så handler det om at byde sig til, når jeg får muligheden. Jeg ønsker at tage de næste skridt i min udvikling som ishockeyspiller. Jeg vil fortsat gerne bygge på mit fundament, og det arbejde fortsætter jeg med.

Sebastian Skovning har repræsenteret Danmark ved én U18- og to U20-slutrunder. Senest deltog han ved U20-slutrunden i Slovenien, hvor han var med til at sikre dansk oprykning til den bedste gruppe.

“I den netop overståede sæson lærte jeg meget af både at spille og lytte til mere rutinerede holdkammerater og trænere. Det tager jeg med mig til den kommende sæson. Lige nu er jeg i gang med at forberede mig fysisk, inden vi skal på is.”

“Jeg vil gerne udvikle mig og blive større, stærkere og hurtigere. Med den spilletid, jeg fik sidste år, fik jeg muligheden for at fortsætte min udvikling. Jeg vil arbejde hårdt og disciplineret for igen at få trænernes og holdkammeraternes tillid. Det er forudsætningen for at komme videre,” slutter Sebastian Skovning.

Aftalen forudsætter godkendelse af licensudvalget.

 


To unge talenter fra 1. divisionen indlemmes i Esbjerg Energy