Det gik ikke som ønsket for Esbjerg Energy, da vestjyderne fredag aften tabte den femte semifinalekamp i Bentax Isarena til Aalborg Pirates med 5-2 og kom bagud med tre sejre mod to i de to mandskabers semifinaleserie. I dag kl. 15.00 spilles kamp seks i Granly Hockey Arena.

- Vi spiller jo bedst af syv kampe, hvorfor avancement til finalerne kræver fire sejre. Det betyder, at Aalborg har ”matchbold”, mens vi skal vinde hjemme i dag og ude tirsdag for at sikre finalepladsen. Vi har ”ryggen mod muren”. Nu er det ”knald eller fald for os”, konstaterer cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy.

- Men det er bestemt ikke slut endnu. Erfaringsmæssigt er det svært at spille mod mandskaber, som har ”ryggen mod muren”. Det kan være slut i dag, så vi skal komme med alt hvad vi har. Vi tager det én kamp ad gangen. Hjemmeholdene har haft fordel hidtil i serien, og det skal vi udnytte søndag, og i en kamp syv kan alt ske.

Esbjerg Energy var bagud 2-0 i fredagens kamp, men Craig Puffer og Brady Shaw udlignede. Desværre scorede Aalborg kampens tre sidste mål.

- Skader har gjort ondt på os i slutspillet, for skader har ramt flere nøglespillere. Andre har taget et stort slæb, med masser af ansvar og istid. Det har slidt og det er måske forklaringen på, at Aalborg sejrede i kamp fem. Nu skal vi grave dybt og levere en et hundrede procents indsats i dagens i seriens sjette kamp. 

- Og jeg tror på muligheden. Begge hold har måttet arbejde for sejrene i serien og vi tabte fredag med det samme mandskab som vandt anden periode i Esbjerg med 7-1 og kamp fire med 8-4 i tirsdags. Men det kræver, at alle yder deres ypperste, fortsætter Jason Jaspers.

Esbjerg Energy besejrede Frederikshavn White Hawks i syv kampe og har nu spillet de første fem i semifinalerne mod Aalborg Pirates.

- Når nogen presses op i et hjørne, giver det adrenalinen ekstra kræfter. Vi skal tage det skridt for skridt og næste skridt er en sejr over Aalborg på hjemmebanen. Vi skal presse på og vise den vilje og det mod, som har bragt os hertil søndag eftermiddag.

- Jeg er utrolig stolt over, hvad holdet har præsteret indtil nu. Vi har spillet de seneste kampe, med tre udenlandske spillere ude, men de tilbageværende har leveret arbejdet og påtaget sig ansvaret. Andre hold, har betalt en langt større pris, når skaderne har ramt dem. Så det er fantastisk, men vi er ikke mætte endnu, slutter Jason Jaspers.

Foto: Niels Husted

 

 


Aalborg finaleklar efter første sejr i Esbjerg Sejere giver selvtillid - men intet er afgjort!