Så er du måske den profil, vi søger til at løfte Metal Ligaens kommercielle potentiale til nye højder
Om rollen
Som en del af Metal Ligaens kommercielle indsats får du en central rolle i at udvikle og implementere strategier, der styrker ligaens brand, øger de kommercielle indtægter og skaber mere værdi for både klubber og partnere. Du vil referere til Forretningsudvalget, et udvalg nedsat af Metal Ligaen, og du vil i samarbejde med dette udvalg sætte den strategiske retning for ligaens kommercielle udvikling.
Det er afgørende, at du kan arbejde selvstændigt og målrettet, da du vil have en hverdag, der skal struktureres af dig selv. Stillingen indebærer rejseaktivitet rundt i hele Danmark for at besøge klubberne og sikre en stærk relation til ligaens samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver
- Identificere og udvikle nye kommercielle muligheder inden for sponsorer, rettigheder og strategiske partnerskaber.
- Styrke Metal Ligaens brand og synlighed gennem strategiske initiativer og aktivering af partnerskaber.
- Udvikle koncepter og aktiviteter, der øger engagementet fra fans, virksomheder og øvrige interessenter og tiltrækker nye mennesker til ishockeyen.
- Drive sponsor- og partneraktiviteter i tæt samarbejde med ligaens klubber for at sikre en stærk fælles kommerciel indsats.
- Udarbejde kommercielle præsentationer, business cases og aktiveringsplaner til nye og eksisterende partnere.
- Opbygge relationer til relevante mediepartnere for at sikre optimal eksponering og kommerciel udnyttelse af ligaens rettigheder.
- Assistere Forretningsudvalget med analyser, præsentationer og strategiudvikling for Metal Ligaens kommercielle vækst.
Vi forestiller os, at du:
- Har en stærk kommerciel forståelse og erfaring med salg, sponsorater, forretningsudvikling eller medieplatforme.
- Er initiativrig, selvkørende og trives med at skabe og drive nye projekter.
- Har erfaring med sports- og eventbranchen eller anden relevant industri.
- Er en stærk netværker og formår at bygge relationer på tværs af organisationer.
- Har gode kommunikative evner og kan omsætte strategiske tanker til konkret handling.
- Kan arbejde analytisk og struktureret med kommercielle data og markedsindsigter.
Vi tilbyder
- En unik mulighed for at præge udviklingen af Danmarks stærkeste ishockeyliga.
- En central rolle i samarbejde med ligaens ledelse og Forretningsudvalget.
- Muligheden for at arbejde med nogle af Danmarks største sportsbrands og virksomheder.
- En dynamisk hverdag med store udviklingsmuligheder.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Robert Mørkegaard Gertsen fra Rungsted Seier Capital på rg@rungsted.is.
Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at kontakte Robert Mørkegaard Gertsen på samme mail med dine spørgsmål samt et telefonnummer, og så vil du blive kontaktet hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!