3-0-scoringen mod Herlev var et resultat af Morins fart og snilde fra Spelling og Krogsgaard

Aalborg vandt fredag aften 3-0 over Herlev - og et af målene var et fremragende et af slagsen, som vi har kåret til ugens mål her på Metalligaen.dk. 

Vi var dybt inde i kampen - godt midtvejs i tredje periode - da Pierre-Olivier Morin bar pucken dybt i zonen og overlod den til Thomas Spelling og Anders Krogsgaard, der "ping-pongede" så fint, at Krogsgaard til sidste havde tomt bur og uden problemer kunne lægge den ind. Om målet fortæller Krogsgaard selv: 

- Vi har en af de hurtigste spillere i ligaen i Morin. Han har virkelig fart i jernene, og vi andre skal bare sørge for at følge med, når han kommer ind i zonen. Det gjorde vi så, og jeg ser Spelling, der står fri i slottet. Måske var min aflevering ikke så god, for han valgte så at spille tilbage til mig. Og lige der, hvor jeg endte, er det godt at være "righter", siger Anders Krogsgaard med et grin. 

- Dejligt at score i sin første kamp for en ny klub. Der er altid masser af forventnninger, og man vil rigtig gerne hjælpe sit nye hold, siger Krogsgaard, der var svært imponeret over Herlevs målmand Jidskog fredag aften.

- Man må sige, at han stod på hovedet i fredags. Stort cadeau. Han var virkelig stærk, og Herlev var gode til at rydde op foran ham. Det betød, at vi ikke fik scoret de nødvendige mål før langt hen i kampen, tilføjer Krogsgaard, der ikke var helt tilfreds med, hvor meget hans kæde havde pucken i offensiv zone i løbet af 60 minutter. 

- Vi vil gerne have haft den lidt mere og skabt lidt mere, men heldigvis havde vi jo tre andre kæder, der også leverede. Det beviser, at vi har et stærkt hold hele vejen rundt, siger han. 

Se målet ovenfor og ligeledes her: 


Metal Ligaens fanpanel: SønderjyskE-fan kunne godt tænke sig Lasse Lassen U20-landsholdet er klar til dyst mod Frederikshavn White Hawks