To point er ikke tilfredsstillende, siger Riku-Petteri Lehtonen til klubbens hjemmeside

Rødovre Mighty Bulls har spillet to i Metal Ligaen hidtil - og de har været nøjagtig så tætte som forventet. "Tyrene" vandt 3-2 over Odense i åbningskampen, men drog derefter til Frederikshavn og tabte 0-1.

Det er også derfor, at træner Lehtonen konkluderer, at forsvarsspillet har været helt i orden i et interview på klubbens hjemmeside. Andet kan han næsten ikke være bekendt. Til gengæld har han været utilfreds med antallet af udvisninger, som Rødovre har pådraget sig. Det skal ændres.

- I de første to kampe har vi fået to ud af seks point, så det kan jeg ikke være tilfreds med. Men vi havde chancen for at tage tre point i begge kampe. Vi skabte mange scoringsmuligheder og vores defensiv var også god nok til at tage de seks point. I de to kampe har vi kun lukket tre mål ind, så det giver os gode chancer for at vinde. Men vi skal være bedre til at få scoret, og så skal vi have bedre disciplin, for vi har taget for mange dumme udvisninger, siger han til Migthybulls.dk.

Lehtonen har allerede læst på sin "historiske lektie". 

- Jeg ved, at det er et stort derby, men vi skal samtidig også holde fokus på vores gameplan. Rungsted har spillet fire hårde kampe i CHL og med det er de måske mere klar til sæsonstarten end os andre. Men vi kan også håbe på, at de er trætte efter dem. Uanset hvad, så er vi klar til at udfordre dem og gøre hvad der skal til for at vinde, siger han. 


Korsgaard og Pedersen stadig ude for Aalborg, Jakobsen klar Fighteren Kasper Jensen i sit livs kamp