Metalligaen.dk's fanpanel åbner i dag. Benjamin Wind fra Esbjerg er tidligere rullehockeyspiller, der er optimist på Energys vegne frem mod den kommende sæson.

Læs her præsentationen af Benjamin og hvordan han ser på sagerne her op til den nye sæson: 

Du er ny person i Metal Ligaens fanpanel. Hvor længe har du set ishockey og hvorfor holder du af lige netop din klub?

Jeg har været fascineret af sporten siden 3.4.-klasse, hvor jeg selv brugte mange timer efter skole på rullehockey. Spillet er fascinerende, fordi det er en tempofyldt interval- og holdsport, hvor man kan få lov at rase lidt ud, samtidigt med at man kan mange lave mange flere individuelle ting i forhold til for eksempel fodbold.

Hvordan ser du tilbage på sidste sæson?

Som Esbjerg fan står det klart, at to udvisninger i Frederikshavn kostede dyrt, og selv om man havde flere udlændinge, som ikke slog til, havde man alligevel en god fornemmelse indtil de to karantæner i slutspillet. Rungsted overraskede alt og alle, de var konstante fra start til slut og vinder man en finaleserie med 4-0, har man bare fortjent det mere end nogle andre. Fiddler og Rosenthal imponerede mig allermest. 

Hvilken spiller glæder du dig mest til at opleve på dit hold i den kommende sæson?

- Som Esbjergfan er der mange ting, herunder de unge drenge i truppen. Selvom det kostede dyrt i starten af sæsonen i fjor, så tror jeg, det har gavnet spillere som Vinther, Andreas Grundtvig og Koch at få mere ansvar. Grundlæggende ser det ud til Esbjerg Energy har en meget komplet og harmonisk trup, men særligt Welycka, Pochiro og Walsh har imponeret mig meget her i opstarten. Især Welycka, jeg tror han bliver en publikumsdarling, ligesom Ahlberg og David Madsen har gjort godt indtryk. Jeg tror bestemt også Seldrup/Krog bliver en succesfuld konstellation i målet.

Hvilken dansk drømmespiller - fra de andre Metal Liga-klubber - ville du helst se på dit hold og hvorfor?

- Det er svært at komme udenom Spelling og Rosental, men én dansk spiller jeg meget gerne havde set i Esbjerg i år er Søren Nielsen. Han er trods alt Esbjergdreng og har udviklet sig flot i Odense. En type som Asperup ville heller ikke være tosset.

Du glæder dig til, at Metal Ligaen begynder igen, fordi...

- For det første fordi ligaen har taget et kvantespring på udlændingesiden. Der er virkelig hentet flotte hockey cv’er. For det andet fordi jeg tror på Esbjerg-succes i år. Esbjerg ser brede ud, og jeg tror de med deres hurtigere stil sammenlignet med de sidste par sæsoner har gode mulighederne for at komme langt.

Hvad er det bedste ved at gå til ishockey i Danmark? 

- De efterhånden gode forhold i hallerne. Vi skal lige have de sjællandske klubber helt med på den vogn.


VIDEO: Morgentræt målmand CHL: Rungsted-bussen MEGET tidligt på færde