Det er onsdag eftermiddag i Esbjerg. Klokken er lige omkring 14, og der er godt et par timer til, at Esbjerg Energy-spillerne skal på is.
Trænerne Mark Pederson og Thor Dresler møder ind som de første Energy-aktører, men allerede længe inden Pederson, Dresler og spillerne drypper ind, har to af holdets fire materialemænd været i gang.
73-årige Poul Erik Hansen står foran fire store, flade papkasser. Det er cykler, der skal samles. Til spillerne, så de kan komme til og fra træning på nemmest mulige manér.
- Papkasserne stod her jo, da vi kom. Så jeg tænkte: Det er vist bare at gå i gang med at samle dem, griner Poul Erik Hansen.
Som sagt så gjort: Lige nu er han i gang med at samle cykel nummer to, og ud af løsdelene vokser et par sorte cykler, der formentlig kommer i hænderne på et par nordamerikanere.
Materialemændene kan deres kram.
Poul Erik Hansens kollega Erik Heinsen (67) dukker op. Samlingen af cykler er kun en blandt mange opgaver, som Poul Erik og Erik sammen med deres to kolleger passer og plejer.
De er to blandt mange materialefolk rundt omkring i Metal Ligaen, der binder holdene sammen og får tingene til at fungere. Altmuligmænd med hænderne i det hele. Tøjvask, håndklædehåndtering, skøjteslibning, bespisning og mange flere opgaver.
- Ja, det er jo ikke pengene, der driver værket. Men vi får da alt det vand, vi kan drikke, siger Poul Erik Hansen og griner.
- Nej, man gør det jo, fordi man har lyst til at være med. Vi har det rigtig sjovt med hinanden og med spillerne. De kommer med friske bemærkninger, og så har vi gerne nogle byttepenge i lommen, som man siger, lyder det – igen med et grin – fra Poul Erik Hansen.
I dag skal spillerne fotograferes, og det er ganske tydeligt, at de to ”gamle” har et kærligt forhold til Energy-gutterne. Stort set hver eneste gang, en ny spiller træder til, er der bemærkninger om frisure, smil eller andet – og der bliver betalt tilbage.
De har begge været med i mange år. Rigtig mange år.
Poul Erik Hansen begyndte som materialemand helt tilbage i 1988, mens Erik Heinsen begyndte helt tilbage i 1985.
- Vi er de første, der kommer og de sidste, der går. Men det er skønt at have med de unge mennesker at gøre, og alle omkring holdet gør jo en indsats for at tingene skal fungere, tilføjer han.
De to materialefolk lader cyklerne ligge. Træningen nærmer sig og de to sidste cykler kan vente til i morgen.
- Det varer ikke længe, før vi skal til at reparere dem. Drengene træder virkelig hårdt i pedalerne, og det går ud over cyklerne. Og det er jo lige før, vi også skal pumpe cyklerne for dem. Det kan de jo ikke finde ud af, griner Poul Erik Hansen.