Portræt af en frivillig: Poul-Erik Hansen ”Jeg blir her indtil de smider mig ud” 8. januar 2018

”Hva´ så Polle – er der kaffe på kanden ?” Denne sætning lyder dagligt i de lokaler, der støder op til Esbjerg Energys omklædningsrum – dér hvor materialefolkene holder til – og dér hvor spillerne kommer forbi og får en hyggelig sludder med de frivillige materialefolk, der kort sagt plejer spillerne i hoved og r..

-Poul-Erik er en verdensmand - en legende. Det er bare træls, at han fuldstændig drikker os under til julefrokosten i snaps, uden man overhovedet kan mærke noget på ham, lyder det i kaffesnakken mellem Felix Scheel og Mathias Seldrup, inden dagens formiddagstræning begynder. Og det er selvfølgelig i materialerummet det foregår. Poul-Erik har kun hovedrysten til overs for de unges manglende snapse-evner, mens han er i gang med at slibe skøjterne i lokale. Et herligt lokale, der er pyntet med julelys, legendariske spillertrøjer og de obligatoriske kalender med nøgne damer.

-Jeg elsker at komme herud. Der er god kemi og den helt rette jargon. Og makker spillerne ikke ret, så får de sgu tilbage af samme skuffe, siger Poul-Erik, mens sit yndlingsoffer Phillip Bruggisser stikker hovedet ind.

”Gud, hvor er du da egentlig grim Phillip – er der nogen, der har pisset på din sukkermad i dag.” Sådan lyder det knastørt fra Poul-Erik til Phillip, mens Felix Scheel og Mathias Seldrup skraldgriner i baggrunden. ”Ja bare gi´ham Polle”.

”Argh Polle – du kan jo inderst inde godt li´mig ”, kommer det håbefuldt fra Bruggisser.

71-årige Poul-Erik Hansen har hjulpet til i ishockeyklubben siden 1988. I første omgang i seks år, så holdt han en pause, men den var kort.

-Jeg ringede til daværende træner Stig Nielsen, om han ikke kunne fikse mig en slibemaskine og et rum, så skulle jeg nok få styr på ungdommens skøjteslibning igen. Og så fik jeg et rum under tribunerne, hvor der hverken var udluftning eller vi kunne stå oprejst, men det tog vi jo med, fortæller Poul-Erik Hansen.

Han blev koblet på eliteholdet igen, da Esbjerg Energy blev en realitet. – Formanden Christian Rølmer tog fat i mig i 2014, om jeg ikke lige kunne hjælpe til en formiddagstræning, og det kom jeg til at sige ja til, og jeg er her stadig, griner Poul-Erik.

Poul-Erik og den øvrige stab af frivillige materialefolk sørger for rent tøj, slebne skøjter osv. Og han er også manden, der sætter vasketøjet over, når holdet har spillet en tirsdag aften i Herlev og kommer hjem klokken 2 og natten.

- Timeantallet tør jeg ikke regne alt for meget på, men vi er da over de 60 timer om ugen, når det er de hæftige perioder med kampe. Men så får konen lidt ro derhjemme. De længste dage er nu, når vi har hjemmekampe. Så skal der vaskes 150 håndklæder, svedtøj og kamptøj – det tager altså en 6-7 timer at vaske det alene. Men jeg må jo ku´ lide det, siden jeg gør det uge efter uge.

-Min største oplevelse må nok være, da vi i 92/93 vandt både DM-guldet og pokalturneringen. Men det er jo gået meget godt siden, jeg er koblet på eliten igen her i 2014 med 1 x sølv og 2 x guld.

”JA, du er guld værd Polle – vi vinder det ikke uden dig” kommer det sammenstemmende fra kaffeklubben Felix og Mathias.  ”Ja, men så må i sgu til at ta´ jer sammen derinde på isen” lyder kontraordren fra Polle.

Poul-Erik Hansen er blevet en institution i ishockeyen i Esbjerg. Og den stopper ikke lige foreløbig.

-Jeg bli´r her indtil de smider mig. Så må vi, om det er mig der holder længst, eller det er spillerne.

Fakta:

Poul-Erik Hansen – 71 år.

Gift med Kirsten Hansen. Har 1 søn og 3 børnebørn

Udlært blikkenslager & rørlægger og tidl. eget VVS-firma.

Frivillig materialemand hos Esbjerg Energy og skøjtesliber for EIK.

Materialemand på U17-landsholdet

 

Esbjerg Energy har rigtig mange gode frivillige kræfter, der hjælper til før, under og efter kampe. Det er alt lige fra materialefolk, kontrollør, service- & bokspersonale og mange flere.

Til en kamp er der typisk 60 frivillige i aktion for at afvikle sådan en kamp.

Esbjerg Energy vil gerne takke hver og én af Jer. I gør en uvurderlig indsats, og uden Jer var det ganske enkelt ikke muligt at drive en professionel ishockeyklub samt afvikle kampe. Vi glæder os de fælles oplevelser der også venter i 2018.