Esbjerg Energys årlige poolturnering 7. februar 2019

Esbjerg Energy’s årlige poolturnering blev, traditionen tro, afholdt hos Stalden Pool & Sportsbar. Tirsdag aften havde Energy’s samarbejdspartnere sat hinanden stævne i en intens fight om retten til at kalde sig vinder af Energy-pokalen.


Efter mange tætte kampe, stod finalen i år mellem Granly Gruppen, repræsenteret ved Kenneth Stig & Glenn Støjer, og Ausdruck, repræsenteret ved Jesper Nilsson & Anders Hintze. Finalematchen var en tæt omgang, som endte med en sejr til Granly-drengene.


Stort tillykke med sejren og en kæmpe tak til Mike + personale for en vellykket poolaften.